Marcus Thrane

Om demokrati


Drammens Adresse 10.8.1848


Da ordet demokrati betyder «folkeherredømme», saa er ved en demokrat å forstaa en mand, der paastaar folkets ret til å regjere sig selv, og ikke lade sig regjere.

Vel er det en almindelig mening, at hertillands folket selv har magten; men dette er langtfra å være tilfældet. Det bliver en absolut nødvendighed å udvide de laveste klassers (proletariernes) magt. At alle velstaaende frygte for denne udvidelse er naturligt; thi de tro, dog uden sønderlig grund, at en forbedring i de fattiges kaar ikke kan finde sted uden paa de riges bekostning. Det har derfor viist sig, at en stor mængde af den klasse, der før i revolutioner pleiede å slutte sig til folket, have begyndt å slutte sig til magten, i haab om å undertrykke de revolutionære bevægelser. En mængde mennesker, (ler forhen talte frihedens og folkets sag, have nu skiftet anskuelser og vendt sig mod folket, og gaaet over til de magthavendes parti, og ere saaledes blevne aristokrater. Heraf sees grant, hvad gehalt der har været i mange af de saakaldte «demokraters» frihedsprinciper. De have talt folkets sag, saalenge verden ved «folket» har forstaaet «dem selv»; de have altsaa under skin af å kjæmpe for det almene vel, i grunden kun kjæmpet for deres eget vel, kjæmpet for selv å blive deelagtige i magten. Saadanne demokrater tjene kun til å forøge aristokraternes tal, og saaledes end mere forkvakle samfundsforholdene. Et demokrati, hvori den fattig negtes indflydelse, er visselig den meest beklagelsesværdige og meest demoraliserende regjeringsform. Det bedste exempel herpaa frembyder det britiske rige, som uagtet sin saa udskregne frie forfatning, dog visselig er den ulykkeligste stat paa den hele jordklode.


03 / 10 / 2000
rolf@marxists.org