Om fagforeninger: Leon Trotskij (1936)

Breve om den hollandske situation


Oversat fra engelsk efter Leon Trotsky: On the Trade Unions.

Fra Trotskij: Om fagforeninger, s. 96 – 2. del af afsnittet Breve om den hollandske situation.

Overført til Internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 16. juni 2000.


 

2. december 1937

Til Sneevliet [57]

. . . Det er på tide, du forstår, at ingen i vores internationale bevægelse er indstillet på fortsat at tolerere den absolut unormale situation, at det hollandske parti dækker sig selv med Fjerde Internationales banner og praktiserer en politik, der står i åbenbar modsætning til alle vores principper og beslutninger.

NAS er definitivt blevet en dødvægt for partiet, som vil trække det til bunds. Et parti, der ikke deltager i de virkelige fagforeninger, er ikke et revolutionært parti. NAS eksisterer kun takket være accept og økonomisk støtte fra den borgerlige regering. Denne økonomiske støtte afhænger af jeres politiske indstilling. Det er den virkelige grund til, at partiet ikke, til trods for at vi insisterede, udarbejdede en politisk platform. Det er også grunden til, at du aldrig, som parlamentsmedlem, har holdt en virkelig revolutionær tale, som kunne fungere som propaganda i Holland og i udlandet. Din aktivitet er diplomatisk og ikke særlig revolutionær. Du er bundet af din stilling i NAS på hænder og fødder. Og NAS er ikke en bro til masserne, men en mur der adskiller dig fra masserne.

Når vi kritiserer fejlagtig fagforeningspolitik i andre lande, svarer folk: "Hvad med jeres hollandske organisation?"... Tror du, at en seriøs organisation kan tolerere en sådan situation på ubestemt tid? Vi er meget tålmodige, men vi kan ikke ofre bevægelsens elementære interesser.

Noter

57. Sneevliet, Henrieus (1883-1942). En fremtrædende socialistisk leder i Holland og den første grundlægger af en proletarisk marxistisk bevægelse i Indonesien.

Som sporvognsarbejder og venstresocialist blev han valgt til præsident for jernbane- og sporvognsarbejdernes fagforening i 1909. Han trådte tilbage fra denne post og tog til Hollandsk Østindien (Indonesien) i 1912 som følge af en strid med den reformistiske ledelse i NVV, den store arbejdersammenslutning, over dennes afslag på at støtte en sømandsstrejke. I Indonesien fortsatte han en strålende politisk og fagforenings-organiseringskampagne, indtil han blev deporteret i slutningen af 1917 for at opfordre indonesierne til at følge bolsjevikkernes eksempel i Rusland.

Tilbage i Holland var han medstifter af det Kommunistiske Parti; senere blev han af den Kommunistiske Internationale (under navnet Maring) sendt til Kina, hvor han oprettede kontakt med Sun Yat-sen.

Efter sin tilbagekomst til Holland blev han valgt til præsident for NAS. I 1933 blev han fængslet på grund af solidaritetsaktioner med mytterier i den hollandske flåde. Efter sin løsladelse blev han valgt til parlamentet. Under den nazistiske okkupation af Holland blev Sneevliet og syv andre kammerater arresteret, dømt og henrettet af henrettelsespelotonen ved Amersfoot-koncentrationslejren den 13. april 1942. En af hans sidste erklæringer var følgende: "Venner, vi er stolte over at være de første i Holland, som er blevet dømt af et tribunal på grund af Internationalen, og som derfor må dø". Sneevliet opførte sig meget modigt. Han anmodede om at han og hans kammerater måtte stå ansigt til ansigt med henrettelsespelotonen hånd i hånd. Dette blev afslået. Så anmodede han om at de ikke fik bind for øjnene, og at han som den ældste og deres politiske leder blev skudt til sidst. Dette blev bevilget.