Om fagforeninger: Leon Trotskij (1936)
Oversat fra engelsk efter Leon Trotsky: On the Trade Unions.
Fra Trotskij: Om fagforeninger, s. 94-95 – 1. del af afsnittet Breve om den hollandske situation.
Overført til Internet af Jørn Andersen for Marxisme Online, 16. juni 2000.
16. juli, 1936.
Til RSAP's [55] Centralkomite,
Amsterdam.
... b) Heller ikke på fagforeningsspørgsmålet er jeg enig med vores hollandske broderpartis politik. Jeg har ofte fremført årsagen hertil skriftligt og særligt mundtligt. NAS-politikken [56] bliver fortsat praktiseret udelukkende på grundlag af inertiens lov. Der er ikke nogen dybere strategisk motivation for den. Udviklingen i Holland vil, ligesom det nu er tilfældet i Frankrig, nødvendigvis bevæge sig enten i revolutionær retning eller i fascistisk retning. I ingen af tilfældene kan jeg se nogen plads for NAS. Når den store strejkebølge begynder i Holland, hvilket jeg vil anse for meget sandsynligt om ikke sikkert, vil de reformistiske fagforeninger vokse betydeligt, opsuge friske kræfter i sine rækker, og i en sådan periode vil NAS forekomme masserne at være en uforståelig splittelsesorganisation. Som en konsekvens heraf vil masserne også være døve for RSAP's og NAS-ledelsens korrekte paroler. Men hvis alle RSAP-medlemmer og de bedste NAS-elementer var inden for de reformistiske fagforeninger, kunne de i det kommende opsving blive krystalliserings-punktet for venstrefløjen, og senere den afgørende kraft i arbejderbevægelsen. Jeg bliver nødt til at sige det helt åbent: den systematisk, ivrigt organiserede agitation inden for de reformistiske fagforeninger forekommer mig at være det eneste middel til ikke alene at bevare RSAP som et virkeligt uafhængigt parti (for i sig selv har dette ikke nogen historisk værdi), men også til at føre det til sejr, dvs. til magten.
Hvis vi forestiller os et meget mindre sandsynligt alternativ, nemlig at udviklingen i Holland, uden at passere gennem et revolutionært opsving i den kommende periode, går direkte over til den reaktionært militær-bureaukratiske og derefter den fascistiske fase, kommer vi ikke desto mindre til den samme konklusion: NASpolitikken vil blive en hindring for partiet. Reaktionens første angreb er allerede blevet rettet mod NAS og har kostet den halvdelen af dens medlemmer. Det andet angreb vil koste den dens liv. De fortrinlige arbejdere, der er forenet i den, vil så være nødt til at søge ind i de reformistiske fagforeninger splittet, hver for sig, eller blive passive og ligeglade. Fagforeningerne kan ikke eksistere illegalt, som partiet kan. Men ved dette slag vil partiet ikke blive ramt forfærdeligt, for et illegalt parti må have et legalt eller halv-legalt skjul blandt masserne. Hvis hovedparten af RSAP's medlemmer er aktive i de reformistiske fagforeninger, så bliver disse masseorganisationer også et skjulested for partiet, et dække og på samme tid et forum. Sammenhængen mellem de nuværende NAS-medlemmer bevares derved. Alle andre spørgsmål vil afhænge af udviklingen og partiets politik.
55. RSAP. Revolutionair Socialistische Arbeiders Parti (Revolutionære Socialisters Arbejderparti). Efter at have forladt Kommunistpartiet i 1927 organiserede Sneevliet (se note 57) det Revolutionære Socialistiske Parti. Dette parti tilsluttede sig bevægelsen for en Fjerde Internationale i 1934 og sluttede sig i det følgende år sammen med andre revolutionære elementer i Holland for at danne RSAP. På grund af uenigheder om fagforeningspolitikken og holdningen overfor POUM i Spanien brød RSAP med den internationale trotskistiske bevægelse og deltog ikke i Fjerde Internationales grundlæggelseskongres i 1938.
To tendenser udvikledes i RSAP, som blev splittet i 1942. Den ene, ledet af Sneevliet, fulgte den traditionelle hollandske ultravenstre-linie. Den udgav avisen Spartacus. Den anden, Revolutionære Marxisters Komite, udviklede sig mod Fjerde Internationales positioner. Den udgav avisen De Rode October. Begge aviser blev udgivet illegalt under den nazistiske okkupation og begge grupper samarbejdede i kampen mod de tyske fascister og deres hollandske quislinge.
56. NAS. Nationaal Arbeids Secretariaat (National Arbejderorganisation), grundlagt i 1893, opløst i juli 1940 i begyndelsen af den nazistiske okkupation af Holland; den blev ikke genoprettet efter 2. verdenskrig.
NAS var en lille revolutionær konkurrent til NVV, den store reformistisk-ledede fagforeningsorganisation. De der redegør over for amerikanere om den hollandske arbejdersituation finder det nyttigt at drage en analogi mellem NAS og The lndustrial Workers og the World. I 1930'erne bestod de meget militante og klassebevidste medlemmer af NAS for en stor del af havnearbejdere og bygningsarbejdere. Den havde en stor sektion af kommunale arbejdere i Amsterdam før 1934, da regeringen forbød sådanne ansatte at tilhøre den "røde" fagforening. For at forstå Trotskijs udtalelse længere henne i teksten, "at NAS kun eksisterede takket være den borgerlige regerings tolerance og finansielle støtte", må det huskes at den hollandske regerings arbejdsløshedsunderstøttelse blev fordelt til de arbejdsløse arbejdere gennem deres fagforeningsorganisationer, herunder NAS.