Marxists Internet Archive > Norsk > Referanse-arkiv
Vedtatt på partiets 8. landsmøte i Bergen, 15.-19. juni 1894
Grundaarsagen til den sociale elendighed, aandelig underkuelse og politiske afhængighed, er det forhold, at arbejdsmidlerne (grund, jord, bjergværker, gruber, samfærdselsmidler, maskiner og værktøj) er overgaaet til at bli et faatal samfundsmedlemmers enebesiddelse. Det norske arbejderparti, som har sat sig arbejderklassens befrielse som maal, tilstræber derfor arbejdsmidlernes overgang til samfundets fælles ejendom og produktionen forandret fra kapitalistisk til socialistisk.
Med den saakaldte statssocialisme, der sætter staten i den private arbejdskjøbers sted har arbejderpartiet intet at bestille.
I alle lande med kapitalistisk produktionsmaade har arbejderne samme interesser; med verdenssamkvemmets og verdensmarkedets udvidelse blir arbejdets stilling i hvert land bestandig mere afhengig af arbejdernes stilling i andre lande; arbejderklassens befrielse er derfor ikke en national, men en social opgave, til hvilken arbejdernes interesser i alle kulturlande er knyttet i lige høj grad. I erkjendelse heraf erklærer det norske arbejderparti sig et med de klassebevidste arbejdere i alle øvrige lande.
Arbejderpartiet kjæmper for lige rettigheder og lige pligter for alle uden hensyn til kjøn og for ophævelse af al klasseforskjel; i denne kamp staar det som representant, ikke blot for lønarbejdere, men for alle undertrykte, for alle fordringer, som er egnet til at forbedre folkets stilling i almindelighed og arbejdernes i særdeleshed. Partiet kjæmper derfor i øjeblikket for:
I. Arbejdernes sammenslutning og solidaritet.
II. Almindelig, lige og direkte stemmeret til alle stats- og kommune-institutioner for alle i landet hjemmehørende personer, som har fyldt 21 aar, med valg paa en fridag og hemmelig afstemning.
III. Folkets direkte deltagelse i lovgivningen ved, at der hjemles det forslags- og forkastelsesret.
IV. En virksom arbejderbeskyttelseslovgivning paa følgende grundlag:
a. Forbud mod anvendelse af børn under 14 aar til arbejde i fabriker og paa
værksteder.
b. Forbud mod natarbejde, undtagen i saadanne industrigrene, som efter sin natur, af
tekniske grunde der af hensyn til den offentlige velfærd kræver det.
c. Fastsættelsen af en maksimalarbejdsdag paa 8 timer.
d. En uafbrudt hvilepause paa 36 timer om ugen.
e. Forbud mod anvendelse af giftige eller andre arbejdernes helbred ødeleggende
stoffer i produktionen, hvor dette ikke er absolut nødvendigt.
f. Tilsyn med arbejdspladse, gruber, skibe, fabriker og værksteder ved personer, valgte
af arbejderne.
g. Sundhedskontrol med arbejderboliger, tyendes og sjøfolks soverum m. v.
V. Afskaffelse af alle love og vedtægter, som indskrænker den frie meningsytring, foreningsog forsamlingsfrihed.
VI. Sjøfolk, landarbejdere og tjenestetyende ligestilles med industriarbejderne; alle love og bestemmelser saasom sjøfarts-, husmands- og tyendeloven, der stiller arbejderne i disse brancher i et særforhold, ophæves.
VII. Alle bidrag af offentlige midler til kirkelige og religiøse formaal ophører. De kirkelige samfund blir at betragte som private foreninger.
VIII. Skolen er konfessionsløs. Undervisningen i de offentlige folkeskoler er tvungen. Undervisningen i alle offentlige læreanstalter er gratis. Det offentlige paatager sig opdragelsen af forældreløse og saadanne børn, hvis forældre ikke vil eller kan opdrage dem i overensstemmelse med tidens krav.
IX. Oprettelsen af internationale voldgiftsdomstole. Militarismens afskaffelse og indførelse af almindelig folkevæbning.
X. Gratis retspleje og retshjælp.
XI. Gratis lægehjælp og lægemidler.
XII. Human forsørgelse for alle gamle, svage og arbejdsinvalider.
XIII. Afskaffelse af alle indirekte skatter. Gradvis stigende indtægts-, kapital- og arve-skatt til bestridelse af alle offentlige udgifter.
XIV. Anbuds- og licitations-systemets anvendelse ved offentlige arbejders udførelse ophæves.
Sist oppdatert 27. juli 2007
fastylegar@marxists.org