Ellisif Wessel

Hvor blir det nu av de ømskindede forfattere?


Revolt nr. 36, 1. november 1919.


(Nedenstående artikel er negtet plads i Soc. Dem.)

Kort efter den barbariske massehenrettelse av japanske revolutionære, skrev Maxim Gorki til en ven i Paris der hadde opfordret ham til at være med på europæernes protest mot de japanske myndigheters handling, følgende ord som - klipppet ut av den avis hvor jeg fandt dem - nu i mange år har hat sin plads på min væg under Gorkis billede:

"Jeg er russer," skrev han - "i mit fædreland blir hundreder og tusener personer henrettet uten forutgående proces; hver dag myrdes agtværdige folk, og det er ingen ende at se på dette myrderi. Det følger av sig selv at jeg slutter mig til eders protest mot henrettelsen av de japanske revolutionære, men hvad skulde jeg svare om en eller anden japansk dommmer eller bøddel sa: Min herre, hos os gjennemfører vi idetmindste en retsproces - ganske vist en undtagelsesproces; men i Deres land henretter I folk straks, uten proces. Hvorfor protesterer ikke de så høit dannede europæere mot de barbaariske straffe som den russiske regjering fuldbyrder over Deres venner? - Sandelig jeg vet ikke hvad jeg skulde svare ham."

Så skrev Gorki hin gang. Og hvor har han ikke nu fåt ret i sin klarsynte mistro til den vest-europæiske "dannelse".

Men jeg vet hvad Gorki skulde svare til det spørsmål jeg her vil fremsætte:

Hvorfor tier idag alle de forfattere som, da for nogen år siden Gorkis liv var truet av reaktionen, i flok og følge troppet op med sin fine og nydelige protest -, hvorfor tier disse samme forfattere nu likeoverfor ententens rovmord på titusener av Gorkis venner og meningsfæller i Rusland, i Ungarn og i mange av østens lande? Hvorfor ties der således også til mordet på Gorkis søn?

Behagelig og uten spor av nagen slags resiko var det veI den gang at ile til redning for denne ene mand, Gorki. Under skilt av omsorg for kultur og humanitet at få peke sig selv frem som den store verdensberømte digters bror og kollega. Men de som hadde nogen anden hensigt bak hin protest end bare den at snobbe sig, hvordan kan de tie nu da Vestens barbarer søker at stanse al kulturutvikling og med den mest uhørte råhet trær al humanitet under føtter? Tie nu - da alle Gorkis egne protester mot bødlernes fremfærd blir stukket under stol av den råtne borgerlige Vestens presse; denne presse der like til det sidste hadde berømmet Gorki som "verdens betydeligste nulevende forfatter". Tie til, at han nu pludselig fornegtes og knebles fordi han er med i arbeidet for gjennem revolutionen at høine menneskeheten?

Er de store, disse vore "forkyndere" og "kulturens vogtere"? - Kjendes du ved dem som dine brødre, Maxim Gorki?

Gorki vil svare:

Hvordan det end går med den russiske revolution - hvadenten den uten stans stormer seierrik frem over jorden, eller det lykkes kulturens fiender at opholde os endnu nogen år, så vil det for al evighet være slåt fast om dem av Vesteuropas forfattere der har formået at se på det sidste års begivenheter i Rusland og i Ungarn uten så meget som et alvorlig ord til protest mot de lumske overfald, at-

Hjerteløse barbarer og dummepettere er de. Uten vidsyn, uten dannelse. Små, feige og blinde! - Således sender jeg dem deres falske, hykkelske omsorg for min person tilbake.

Det er Gorkis dom idag over disse visne dukkemænd. Og denne dom vil nok bli bekræftet - -

Men nu, alle I unge forfattere -? Dere som er mindre "kjendt" endnu, men hos hvem jeg dog vet at der bor herligere anlæg end hos nogen av de allerede "store" - mange av eder kjender jeg også som begeistrede kommunister, hvem det store, skjønne fremtidige ligger hjerte og sind nærmest - hvorfor har ikke I nu sluttet eder sammen om en "forfatternes protest"? - Lig ikke og slik de gamles spyt, (det er, iallfald her i Norge, så altfor almindelig blandt de unge skribenter). Vent intet for eder av disse indbilske gamle narre; dere vil bare bli utbyttet som anmeldere og klakører. Siden kanske smittet av deres fordærvelige, pjankete svartsyn.

Eller likefrem tråkket ned. I skulde aldrig være avhængig av disse anerkjendte, men reise eder til freidig handling på egen hånd.

Slutt eder sammen alle unge proletarforfattere i Skandinavien!

La Gorki finde brødre også her.

Sydvaranger 29.9. 19


Efterskrift:

Vistnok er dere unge med på at protestere hver i den arbeiderkreds dere tjener; men særlig for at gi tilkjende eders syn på de ældre forfatteres dumme hykleri og kulde, måtte en sådan sammenslutning med forbigåen av al dette borgersleng være heldig.

29-9-19.


Sist oppdatert 3. august 2007
fastylegar@marxists.org